Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

De trygge overgange

Jordbærvangen er en lille institution. Når dit barn bliver 3 år og skal skifte fra vuggestue til børnehave kender barnet som oftest allerede rammerne og de fleste børn og voksne i børnehaven. Vi har fokus på relationer og en kultur i huset hvorBillede af børn der hjælper hinanden de store børn tager godt imod og hjælper de mindre børn.

 

 

I perioden op til skiftet kommer barnet på besøg i børnehaven og vænner sig til sin nye stue og kammerater. På dagen for skiftet holder vi en lille afskedsfest i vuggestuen og en velkomst i børnehaven. Det er godt med lidt korte dage den første uge i børnehaven, men ellers klarer vi helt selv overgangen. Dit barn kan fortsætte med at sove til middag i vuggestuen hvis der er behov for det.

Er dit barn nyt barn udefra enten i vuggestue eller børnehave holder vi en samtale med dig før start og aftaler hvordan indkøringen i Jordbærvangen skal foregå, således at det bliver en tryg og god start for barnet og for dig.

Når dit barn skal starte i skole holder vi en samtale med dig i efteråret hvor vi taler om dit barn og overgangen til skole. Jordbærvangen forbereder også skolen på hvad lige præcis dit barn har brug for ved skolestart.
Der ud over kommer et par repræsentanter fra skolen på besøg og inviterer os på besøg på Sfo. Besøg på SFO plejer at ligge i marts måned.

Billede af afslutning i børnehaven