Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hverdagen

Vores hverdag:

Vi åbner hver morgen på legepladsen for både vuggestue- og børnehavebørn. Da vi er et lille hus, vil de voksne som oftest være kendte af børnene. Vi lægger vægt på en rolig modtagelse og hjælper med at vinke farvel til mor og far hvis der er behov for det.

Om formiddagen holder vi samling stuevis, hvor vi spiser et  stykke brød og taler om dagen. Det er også om formiddagen, vi har planlagte aktiviteter både inde og ude. (Du kan læse mere om disse aktiviteter i vores årshjul).

Vi  prioriterer at være mere personale på arbejde om formiddagen end om eftermiddagen, for at kunne tage godt imod børnene og være nærværende i de temarelaterede pædagogiske aktiviteter om formiddagen.

Vi spiser frokost cirka klokken 10.30 i vuggestuen og cirka klokken 11 i børnehaven. Herefter puttes vuggestuebørnene til lur. De mindste vuggestuebørn sover ofte to gange, hvilket vi selvfølgelig tager hensyn til. De børnehavebørn, der har brug for det, sover til middag indenfor sammen med de store vuggestuebørn.

Efter frokost er alle børn, der ikke sover, på legepladsen. Her vil både være plads til voksen igangsatte lege og aktiviteter samt børnenes indbyrdes leg.

Efter lur og leg klokken ca 14 er det tid til eftermiddagsmad. I vuggestuen spiser børnene når de vågner fra deres lur. I børnehaven foregår det som oftest som frugtcafe hvor børnene spiser lidt på skift alt efter hvornår de lige har tid til at løsrive sig fra deres leg.

 Eftermiddagen går med leg og med at få sagt farvel til børnene og få en lille snak med forældrene og give eventuelle beskeder videre.

Vi er ude det meste af dagen hver dag. Det er derfor vigtigt at dit barn har tøj på og ekstra tøj med til alt slags hver.

Tak for en dejlig dag!

Børn der leger på legepladsen